Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/noseypaws.dk/public_html/wp-includes/pomo/plural-forms.php on line 210
Hvorfor perser af klassiske linjer? – Nosey Paws

Hvorfor persere af klassiske linjer?

De persere vi har i Nosey Paws, og altså perserne af klassiske linjer, er tydeligt forskellige i deres udseende fra perserne af moderne/ekstreme linjer. På baggrund af dette synes det naturligt og helt rimeligt at spørge, hvorfor der findes to grene af samme race med så forskelligartet et udseende/type/ og hvorfor det så er en perser af klassiske linjer, man burde vælge. Dette vil vi i denne artikel forsøge at gøre rede for.

Perseren i et historisk perspektiv: 

Perseren er en af de ældste og mest ikoniske katteracer, og nogle af de katte der dannede grundlaget for den race, vi kender i dag, blev allerede importeret fra Iran, dengang Persien, til Italien omkring år 1620 (cat-world). I slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet blev perseren skabt som race. Perseren blev hurtigt en af de absolut mest populære katteracer, og racen var naturligvis også at finde på verdens første katteudstilling på The Crystal Palace i London i 1871.

Datidens persere var smukke, langhårede, middelstore til store katte med brede hoveder, runde pander og med kortere næser end den gennemsnitlige huskat. Øjnene var relativt store og runde, og ørene var relativt små. Alt i alt en smuk, harmonisk og elegant kat med en god portion bamselook over sig.

Billeder siger som bekendt mere end 1000 ord, og vi vil derfor lade billedet af katten Silver Lambkin, født i 1889 i UK og champion, samt billedet af katten Torrington Sunnysides, født 1899 og ligeledes champion, tale for sig selv.

Silver Lambkin, 1889*

Torrington Sunnysides,1899*

Opdrættere arbejdede, som ved alle andre racer, løbende med kattens udseende, men perseren bibeholdte essensen af sit smukke udseende, og ændrede sig faktisk ikke synderligt igennem årene. Eksempeltvist så perseren 30 år senere ud som denne smukke kat (CH Parkside Cream Tart, født 1928 champion)

CH Parkside Cream Tart, 1928*

Helt frem til begyndelsen af 1980erne så langt de fleste persere i Danmark mere eller mindre ud, som de havde gjort i årtier, og persere med det originale/klassiske udseende blev stadig præmieret på udstillinger. Et eksempel herpå er IC Chant Dar Ome’s Jacques, født i 1981 i Sverige og International Champion.

IC Chant Dar Ome’s Jacques i 1981

I 1975 skrev man i Lademanns katteleksikon således om de fladere/ekstreme persere: ”Pekingeser-perseren anerkendes ikke i England, men konkurrerede allerede for over 40 år siden om championtitler i De Forenede Stater. Den var udviklet fra røde og rødtabby persere, som havde kraftige underkæber, og dens navn kommer af dens ansigts lighed med pekingeser-hundens, som den skal ligne så meget som muligt.
Panden skal være høj og hvælve sig over næsen, så der dannes et skarpt stop. Næsen er så kort, at den næsten forekommer fladtrykt, ja, endog med en fordybning mellem øjnene, og i profil skjules den af kinderne. Snuden skal være rynket og en hudfold strækker sig fra de indre øjenkroge til mundvigene. Øjnene er store, runde og iøjnefaldende. Både rød og rødtabby pelsfarve godkendes i Amerika.
Ligesom med pekingeser-hunden kan avlingen af denne ansigtstype volde problemer. En for kort næse kan føre til åndedrætsbesvær, og tænderne i over- og underkæbe mødes ikke altid rigtigt. Hudfolden under øjnene kan også forårsage blokerede tårekanaler.
Opdrættere er nød til at vise stor omhu for at undgå videreførelsen af deformiteter, og den bevidste udvikling af et så outreret udseende med de ulemper dette medfører, har givet anledning til meget kritik fra dyrlægerne.
Pekingeser-kattene skal svare til standarterne for deres røde og rødtabby slægtninge i alle henseender med undtagelse af hoved og hals. Killingerne viser ikke altid det karakteristiske ansigt, før de er flere måneder gamle. Denne kat er helt ukendt i Europa, og der er næppe nogen mulighed for, at FIFé nogensinde vil godkende den.”
(Lademann 1975)

Lademanns katteleksikon, 1975, s 137.

Peke faced perseren fik hurtigt så store og åbenlyse helbredsproblemer, at selv opdrættere af disse måtte opgive tanken om den flade pekingeserkat og ”lade typen uddø” i 1990erne/2000erne. Det åbenlyse problem er bare, at typen aldrig rigtig forsvandt, da peke-face-perseres eftermægle og opdrætteres fortsatte ønske om en flad perser levede videre, og resulterede i frembringelsen af nutidens moderne persere, der i høj grad emulerer pekingeserperseren i både udseende og heldbredsudfordringer.

Ændringen af dele af racen:

Hvad der siden skete med perseren er næppe nogen hemmelighed, når man ser på store dele af racen i dag. Opdrættere i Danmark og andre steder i Europa blev forblændet af de flade/ekstreme kattens udseende eller håbet om udstillingssejre, og begynde at importere flade amerikanske persere hertil, og ændrede på bemærkelsesværdig kort tid perserracen, så kattene generelt kom til at ligne deres amerikanske fladansigtede slægtninge. Dyrlægernes advarsler blev overhørt, og selv FIFé skred ikke ind overfor udviklingen. Dog ændrede FIFé ikke standarten for racen, og FIFé’s racestandart er altså den samme i dag, som den var, før opdrættere begyndte at selektere efter stadigt mere ekstreme træk. Den eneste forskel er kun den måde hvorpå FIFé’s skrevne standard for perserracen fortolkes af opdrættere og dommere på katteudstillinger; Altså hvordan eller hvor ekstremt man eksempeltvist fortolker kravet om en ”kort snude”, og denne (måske) ”overfortolkning” af racens særlige karakteristika blev hurtigt den nye referentielle ramme for perserkatten.

Den udeblivende ændring af FIFé’s racestandart for perseren bliver tydeligst, når man sammenligner den med andre klubbers, som har valgt at anerkende den ekstreme/moderne/flade perser igennem en matchning af racestandarter for denne.

Den amerikanske klub CFA har ikke overraskende, i kraft af at den er amerikansk, en racestandart der i forhold til de moderne/ekstreme persere i højere grad afspejler dette i deres standart. Her står der om perserens næse at den skal være; ”short, snub, and broad, with ”break” centered between the eyes.” (CFA)

I FIFé’s standart står der tværtimod, at den skal være; ”Short, broad, with a definite stop, but not a snub nose.” (FIFé)

Her ses det, hvordan man i CFA ønsker en perser med en ”snub nose”, hvorimod FIFé skriver ”not a snub nose.”.  

Desuden er det værd at bemærke, at hverken CFA eller FIFé noget sted ifølge deres racestandarter for perseren kræver, at næsen placeres mellem øjnene. Derimod påpeges det af begge klubber, at næsens stop, men altså ikke selve næsen, er placeret mellem kattens øjne. Det er altså som sådan ikke klubbernes racestandarter, som presser opdrættere til at avle persere med de moderne/ekstreme karakteristika.

Tidligere (i 1991) lød CFAs racestandart betydeligt mere ekstrem, og krævede bl.a. at ”Nose should be very short and depressed, or indented between the eyes. There should be a decidedly wrinkled muzzle.”. Efter opdrætternes uheldige “pekingeserkatteeventyr” forsvandt ovennævnte fra igen racestandarten. Men når man ser på nutidens moderne persere, bliver det tydeligt, at de stadig i høj grad, både i CFA og i FIFé, lever op til og bedømmes efter denne. (messybeast)

Den klassiske/originale del af racen:

Da der ikke har forelagt racestandartsmæssig tvang i forhold til at avle perseren ekstrem/flad, har der også været en mindre gruppe af opdrætter, som ikke hoppede med på vognen og importerede de amerikanske ekstreme/flade/moderne persere, og ej heller krydsede sådanne linjer ind i deres perseres linjer. På denne måde blev dele af perserracen holdt fri af ekstremavlen på flade persere. Disse linjer af katte med et originalt/klassisk perserudseende er det vi i dag betegner som persere af klassiske/gammeldags/originale linjer, hvorimod de flade persere betegnes persere af moderne/ekstreme/flade linjer. Der er altså, på trods af at de to grene af perserracen ser meget forskellige ud, tale om den samme race, men om forskellige linjer heraf.

Da både den klassiske –og moderne perser er grene af samme race, er spørgsmålet så, hvilken type/linje man skal vælge, hvis man gerne vil have en perser.

Typerne ser åbenlyst meget forskellige ud, så præferencer i forhold til, hvad man synes er smukt, kan naturligvis influere på ens valg af linje. Det er ingen hemmelighed, at vi fortrækker katte med et klassisk udseende, men den primære grund til vores valg af persere af klassisk type, og årsagen til at vi ønsker og håber på at kunne være med til at udbrede persere af klassiske linjer, er dog en anden – kattens sundhed.  I det følgende afsnit vil vi redegøre for de sundhedsmæssige konsekvenser der er ved avlen af de moderne/flade persere.

Brachycephali:

Når man taler om perserens sundhed er begrebet brachycephali et begreb, man ofte vil støde på og som vi også løbende vil gøre brug af i denne artikel. Derfor vil vi her kort redegøre for, hvad begrebet brachycephali er.

Brachycephali er, når kraniets og snudens længde bliver reduceret og man derved står tilbage med et rundere hoved og en kortere snude. Brachycephali er en arvelig udviklingsdefekt i kraniet og det er det, som giver den moderne/flade perser dens flade og runde hoved. (Stockard 1941)

Brachycephali kan være mere eller mindre ekstremt, altså kattens hoved kan være mere eller mindre fladt, og man kan derfor tale om grader af brachycephali. De problemer der knytter til det brachycephale kranium bliver ligeledes generelt voldsommere jo mere udpræget kattens grad af brachycephali er.

Vetbook

Langt de fleste persere er i dag ekstremt brachycephale svarende til kategori 4 på ovenstående billede, og mange har endda endnu fladere og højere ansat næse end katte på billedet ovenfor, og ser eksempeltvist ud som katten på nedenstående billeder.

Et så ekstremt udseende er ikke uden konsekvenser for katten, og i de følgende afsnit vil vi komme ind på, hvad sådanne konsekvenser kan være.

Tand- og spiseproblemer:

Som følge af kraniets deformitet bliver kattens kæber deforme. Dette fører til, at overkæben roteres opefter (maxillary dorsorotation) og samtidig forkortes betydeligt (brachygnathism). Dette medfører, at katten får problemer med dens tænder og tandstilling, og kan desuden give problemer med at spise samt noget så basalt som at lukke munden ordentligt, hvilke også kan ses på katten på billederne ovenfor. (ufaw)

Øjnene:

Den moderne persers flade ansigtsprofil kan ligeledes give(r) problemer med kattens øjne. Lidelsen hedder epiphora, hvilket er når tårevæske ikke drænes fra øjet via kattens tårekanaler, men i stedet løber over og ned på kattens kinder. Mange har nok set en perser med våde, løbende øjne eller brune misfarvninger i ansigtet som følge af tårevæske og hvorfor så egentlig det? Dette er der heldigvis lavet flere veldokumenterede videnskabelige undersøgelser omkring. En af disse er lavet i 2009 af et samarbejde mellem specialiserede forskere på universiteter i Tyskland og Østrig. Undersøgelsen hedder Brachycephalic feline noses – CT and anatomical study of the relationship between head conformation and the nasolacrimal drainage system og påpeger kort opsummeret, at jo større graden af brachycephali er hos katten, jo større risiko er der for, at kattens får epiphora – tårevæske der løber over. Årsagen til at der er en direkte sammenhæng mellem hvor flad en perser er, og hvor stor en sandsynlighed der er for, at katten får epiphora, er, at kraniet på de flade/moderne persere er så deformt, at kattenes tårekanaler ødelægges, da disse presses og snoes som en følge af det abnorme kranie. Tårevæsken kan derfor ikke, eller kun i ringe grad, passere igennem kattens tårekanaler. Væsken løber i stedet over og ud i kanten af øjet og ned på kattens kinder.

Spørgsmålet man så må stille sig selv, er, om det at opdrætte katte med sygdommen epiphora er et problem? Personligt finder vi ikke katte med misfarvede ansigter videre smukke. Desuden finder vi det heller ikke videre morsomt at bruge en masse tid på at tørre og vaske kattens øjne eller behandle dem med diverse produkter. Men som vi skrev tidligere, er hvad vi hver især synes er smukt en individuel vurdering. Hvad der derimod hos seriøse opdrættere aldrig burde være op til diskussion, er, hvorvidt man bør behandle og handle etisk overfor sine dyr. Vi finder det ikke på nogen måde etisk i orden bevidst at avle dyr med sygdomme, herunder epiphora. Der er som sagt tale om en sygdom, som er til gene for katten.

Katte kan som bekendt ikke tale, og dette er måske meget heldigt for en del perseropdrættere og ejere, for så bliver det straks lidt vanskeligere at vide, hvor store generne ved at have epiphora er.

Katten som art er uhyre god til at kompensere og dække over smerter og ubehag, men på trods af, at en kat eksempeltvist ikke viser smerte, når den har et sår, har gigt eller lige er blevet opereret, anerkender vi alligevel, at katten sandsynligvis har ondt, og har brug for behandling imod dette. Hvorfor tror vi, at katten har ondt når den f.eks. lige er blevet skåret i under en operation, hvis den ikke tydeligt viser det? Vel fordi vi ved, at vi selv ville have ondt, hvis det var os.

Epiphora er også en kendt lidelse hos mennesker, og symptomerne herpå er bl.a. nedsat syn, smerter i øjet, hævelser om øjet og en følelse af konstant at have noget i øjet. (medicalnewstoday) Kunne det tænkes, at perserne med epiphora oplever lignende symptomer, og virker det ikke underligt blankt at afvise dette, når man ellers generelt kan overføre symptomer arter imellem? Kunne det tænkes, at en afvisning af at katten har symptomer som smerte og ubehag som følge af epiphora, er en meget belejlig undskyldning for at blive ved med at opdrætte katte med epiphora, fordi man ønsker en flad ansigtsprofil på perseren?

Epiphora er desværre ikke de flade/moderne/ekstremt brachycephale perseres eneste problemer i forhold til deres øjne. Som følge af, at opdrættere har selekteret efter så deforme kranier på kattene, er der i en del tilfælde ikke ordentlig plads til kattens øjne i øjenhulerne. Dette medfører, at kattens øjne ”popper” ud af kattens øjenhuler. Sygdommen kaldes exophthalmos og er ofte årsagen til, at nogle persere ser ud til at have meget åbne, store og udstående øjne. Sygdommen ses også hos mennesker, og medfører bl.a. en følelse af tørhed i øjet og en grynet fornemmelse i øjet, smerter i øjet, øget tåreproduktion, dobbelt-syn og sensitivitet over for lys.    

Desværre stopper problemerne med de moderne perseres øjne ikke ved disse to sygdomme. Da den flade/moderne perser i en del tilfælde har så store øjne, og endog i visse tilfælde exophthalmos, kan kattens øjne have vanskeligt ved at lukke helt, bl.a. når katten sover. Kattens øjenlåg er simpelthen ikke store nok. Kattens øjne bliver tørre og beskyttes ikke i tilstrækkelig grad af tårevæsken. Dette kan medføre kreatitis også kendt som hornhindebetændelse. Også denne lidelse medfører symptomer som smerter, lysoverfølsomhed og øget tåreproduktion. (webmd) Som følge af, at en del persere er udsat for denne langvarige betændelsestilstand, risikerer disse katte ligeledes at udvikle dødt væv i hornhinden også kaldet cornea sekvestrum, og sygdommen rammer derfor primært de moderne/flade persere. Også denne sygdom giver lysoverfølsomhed og smerter i øjet. (Featherstone HJ, Sansom J. Feline)

Ovennævnte undersøgelse – Brachycephalic feline noses – CT and anatomical study of the relationship between head conformation and the nasolacrimal drainage system påviser med alt tydelighed de problematikker der er forbundet med at opdrætte ekstremttypede/flade/moderne persere i forhold til kattens øjne. Undersøgelsen er yderst veludført og velbegrundet, men alligevel blev denne beklageligvist langt fra vel modtaget af perseropdrættere – og entusiaster, som afviste den som værende intet andet end en hetz mod racen, og nægtede at forholde sig til undersøgelsens fund. (messybeast)

Kat med epiphora; udviser irritation i øjnene.

Samme kat efter 2 dage uden øjnvask

Brachycephalic airway obstruction syndrome (BAOS):

Brachycephalic airway obstruction syndrome (BAOS) er en kronisk luftvejslidelse hos mange moderne persere. Lidelsen er en følge af, at man fra opdrætteres side laver persere med fladere og fladere profiler, og lidelsen er derfor racerelateret til de moderne persere. BAOS er en alvorlig sygdom for en kat, da den i høj grad påvirker kattens velbefindende og altså livskvalitet og endog i visse tilfælde livslængde. (journals.plos.)

Sygdommen indbefatter bl.a. stenotic nares, hvilket er næsebor, der er sammenpressede eller for små. Mange opdrættere er opmærksomme på dette, og vil derfor påpege, at perserkatte i dag har fine åbne næsebor. Det er naturligvis positivt, hvis dette er tilfældet, men BAOS er langt mere end forsnævrede næsebor, så det, at man hos nogle moderne persere kan se fine åbne næsebor, er på ingen måde det samme, som at kattene ikke er påvirket af BAOS som følge af deres flade profil, for også selve næsekammeret er ofte indsnævret på de moderne/flade persere, og er dette tilfældet, kan åbne næsebord i sig selv ikke kompensere for et indsnævret næsekammer. Ydermere kan sammenpresningen af kattens snudeparti føre til overskydende væv i mund og svælg; eksempeltvist en langstrakt blød gane. Også dette bløde væv kan begrænse kattens muligheder for at trække vejret på en ubesværet måde.

Ovenstående medfører, at katten ikke kan trække vejret frit, men må i stedet hive efter vejret og ofte har et kronisk undertryk omkring svælget. Dette kan så igen medføre inflammation, som ydermere vil være medvirkende til, at kattens muligheder for at trække vejret ubesværet mindskes.

Som en følge af at nogle katte har en så besværet vejrtrækning, udvikler mange af disse katte en strategi for at kompensere for den besværede vejrtrækning; eksempelvist ved at trække vejret gennem munden eller skiftevist mellem næse og mund. Dette falder måske meget belejligt sammen med, at mange moderne persere i dag er så flade og har en så kort og opadpegende overkæbe at en del af dem ikke længere kan lukke munden helt, men i stedet har en åben trekant under næsen. (messybeast)

Billedet herunder viser en kat med denne karakteristiske åbne mund.

Er katten i ro, vil man måske ikke kunne iagttage kattens vejrtrækningsvanskeligheder, og den moderne perser er da også tilfældigvis, eller måske netop ikke tilfældigvis, generelt en meget rolig type af racen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at katten ikke har disse vejrtrækningsproblemer. Skulle katten være så letsindig at forvilde sig ud i mere krævende fysisk aktivitet, bliver problemerne mere åbenlyse også for ikke-fagfolk. Følgende klip viser en kat af racen Exotic med et ekstremt brachycephalt kranium (grad IV) der netop har været fysisk aktiv.

En deformitet bliver først et uønsket handicap, hvis denne er til gene for det individ, der nu er udstyret med denne deformitet. Skulle ovenstående beskrivelse af BAOS og de ovenstående klip af en kat med denne lidelse stadig lade nogle sidde tilbage med en tvivl om, hvorvidt katten lider under at have denne deformitet, udpensler UFAW (Universities Federation for Animal Welfare) de konsekvenser der er for katte med BAOS. UFAW beskriver det således;

“Cats affected with BAOS frequently experience breathing difficulties, which can impact on their life in a number of ways, including: discomfort, distress, disrupted sleep, restricted activity and reduced quality of life.” (ufaw)

Selv FIFé anerkender nu vigtigheden af, at den moderne perser bør kunne trække vejret, og man har derfor måttet tilføje følgende til perserens racestandart: ”Nostrils, nose bridge and the nose leather must be wide. Nostrils well open, allowing free and easy passage of air.” Som vi skrev tidligere, er åbne næsebor i sig selv dog langt fra nok til at fladansigtede persere ikke længere er påvirket af BAOS, da sygdommen omfatter langt flere forhold end blot indsnævrede næsebor.

Neurologiske skader:

En af de, hvis ikke den, mest bekymrende mulige konsekvenser af avlen af brachycephale katte er de neurologiske skader dette kan medføre.

Netop de neurologiske konsekvenser af avlen af brachycephale katte blev grundigt analyseret i 2017 i undersøgelsen The Relationship between Brachycephalic Head Features in Modern Persian Cats and Dysmorphologies of the Skull and Internal Hydrocephalus. Undersøgelsen er foretaget bl.a. ved hjælp af CT-scanninger, og fundene i undersøgelsen er intet mindre end skræmmende og bekymrende.

Undersøgelsen påviste massive kraniedeformiteter hos den moderne perser. Kranierne hos disse persere viste sig, ud over at være brachycephale, at være bemærkelsesværdigt asymmetriske og tilmed have en mængde fejlvækster samt at være ufuldstændige i kraft af fordybninger og deciderede huller i kattenes kranier. Man kunne håbe for de moderne persere at dette var de eneste fund undersøgelsen gjorde, for var dette tilfældet, have dette også været alvorligt nok; Men dette var langt fra tilfældet.

Da man undersøgte de moderne perseres hjerner, og sammenlignede disse med huskattes og klassisk typede perserkattes, var fundene så omfattede, at dette burde bekymre alle i perserverdenen. Her sås det bl.a. hvordan det brachycephale kranie hos de moderne persere, i kraft af dets reducerede længde, presser det forreste af kraniet (næsebenet) ind i kraniets hulrum, hvor der ellers skulle være god plads til kattens hjerne. De forreste bihuler bliver derved mast og reduceret kraftigt i størrelse. Som om dette ikke var mere end tilstrækkeligt, viser undersøgelsen med alt tydelighed, at selve den moderne persers pandelabber/frontallabber bliver kraftigt komprimeret. For at sige det lidt direkte er kattens næse altså presset ind i dens hjerne. Desuden påviser undersøgelsen en kraftig udvidelse af kattens hjernes tredje ventrikel altså massive problemer med vand i hovedet (hydrocephalus), reduktion og decideret destruktion af hjernens parenkymvæv/hjernevæv, cerebellar herniation hvor hjernen pga. manglende plads presses imod indre strukturer i kraniet og tilmed ned i kattens rygmarvskanal. (M.J. Schmidt et. al. 2017)

Undersøgelsen viser med alt tydelighed, at det brachycephale kranie man i dag har udstyret de moderne persere med, skader og ødelægger kattens hjerne. Vi kan i dag kun gisne om, hvordan kattene oplever dette, men hos mennesker giver samme lidelser symptomer som yderst smertefuld hovedpine, træthed, kvalme, sløret syn eller dobbeltsyn, balanceproblemer, svimmelhed, hukommelsestab, kognitiv forstyrrelse og intellektuel reduktion for bare at nævne nogle få. (mayoclinic.)

Mange har tidligere moret sig over, at den moderne perser gang på gang i forskellige undersøgelser og tests vurderes til at være den absolut mest uintelligente race der findes, men set i lyset af ovenstående undersøgelsesresultater er dette måske i virkeligheden knapt så morsomt.

Ekstrempels:

Mange opdrættere, særligt af moderne persere, ønsker en perser med så stor og fyldig en pels som overhovedet muligt. Vi har valgt at forholde os kritisk til dette, da vi ikke ser det som etisk i orden at skabe katte, hvis pels kræver en meget omfattende pleje i form af børstning, bade osv. Vores katte har en pels, som ikke kræver, at katten kommer i bad, og som kun kræver moderat pleje i form af fem minutters børstning et par gange om ugen. Desuden kræver persere af klassiske linjer ej heller pleje af øjne der løber osv. Dette gør plejen overkommelig både for katten og dennes ejer. Vi mener, at en ekstremt stor og plejekrævende pels er uønskværdigt, da kattene kan hæmmes af denne f.eks. i form af varme og muligheder for at vaske sig ordentligt. Desuden har vi oplevet mange persere med sammenfiltret pels, da ejere (og ofte også katten) ikke har magtet, at pelsen skulle holdes i det omfang den skal.

Her ses en perser af klassiske linjer (Cute & Classic Impala Baby) uden fladt ansigt, uden eipihora og uden ekstrem pels.

Løsningen?

Qualzucht. Det er et lille tysk ord, som ved første øjekast måske for nogen ikke virker videre iøjnefaldende eller væsentligt. Men ordet dækker over en stor problematik. Ordet kan oversættes med pine-avl eller toturavl, alt efter hvad man er mest til. Ordet/begrebet dækker over den type af avl, hvor opdrættere/klubber ønsker ekstreme karakteristika eksempeltvist duer, der ikke kan flyve på grund af kropsbygningen, fisk, der ikke kan svømme på grund af enorme finner og kropsform, køer, der umuligt kan føde, og kun vanskeligt kan gå som følge af en unaturlig muskelmasse, og nu også katte, der på grund af ønsket om et så fladt og deformt kranie kan få eller får problemer med øjn-, tand- og respirationssygdomme for ikke at forglemme neurologiske lidelser. Er det virkelig det vi ønsker, det liv og de sundhedsrisici vi vil byde de katte vi ellers påstår at holde så meget af? Er der en anden løsning?

Forskerne i den tidligere nævnte undersøgelse The Relationship between Brachycephalic Head Features in Modern Persian Cats and Dysmorphologies of the Skull and Internal Hydrocephalus har, som følge af deres dybdegående undersøgelse af de moderne perseres kranier, et velbegrundet løsningsforslag til perseropdrættere og klubber. Dette lyder således;

“Appearance-oriented breeding in Persian cats emphasizing the brachycephalic head morphology can also lead to the occurrence of severe skull and brain abnormalities in this breed. Breeders and cat fanciers must face the fact that desired phenotypic traits in these cats would be considered a severe developmental abnormality in humans. The selection for extreme forms of brachycephaly must be reconsidered.” Det påpeges yderligere at “As these dysmorphologies can affect animal welfare, the selection for extreme forms of brachycephaly in Persian cats should be reconsidered.” (M.J. Schmidt et. al. 2017)

I undersøgelsen Flat Feline Faces: Is Brachycephaly Associated with Respiratory Abnormalities in the Domestic Cat (Felis catus)?, udarbejdet af Mark J Farnworth (School of Biological Sciences, Plymouth University, Devon, United Kingdom), Ruoning Chen og Danièlle A. Gunn-Moore (The Royal (Dick) School of Veterinary Studies and The Roslin Institute, University of Edinburgh, Edinburgh, United Kingdom), Rowena M. A. Packer (Department of Clinical Science and Services, Royal Veterinary College, Hatfield, Hertfordshire, United Kingdom) og Sarah M. A. Caney (Vet Professionals Limited, Midlothian Innovation Centre, Pentlandfield, Roslin, Midlothian), var der en så tydelig sammenhæng mellem respirationsabnormaliteter og brachycephali, at konklusionen på forskningsprojektet blev at “Attention should be paid to breed standards which promote increased brachycephalia in cats which has the potential to negatively impact upon their welfare, and potential buyers of brachycephalic cat breeds should be made aware of the risks of their conformation.” (J Farnworth, Chen, M. A. Packer, M. A. Caney og A. Gunn-Moore)

Også UFAW har et løsningsforslag til sundhedsproblematikken omkring den moderne/brachycephale perser. De foreslår, at man helt afholder sig fra at avle på brachycephale/moderne persere og desuden ikke tillader at udstille og registrere brachycephale/moderne persere. UFAW foreslår netop forbud som løsningsforslag, da foreningen ikke mener, det ville være etisk tilstrækkeligt gradvist at avle persernes ansigtsprofiler længere igen eller at udkrydse moderne persere. Grunden hertil er, at man mener, at risikoen for at der ville blive født en mængde killinger i denne proces, der stadig har sundhedsproblemer, er for stor, hvilket man anser som uetisk, da konsekvenserne af den moderne persers brachycephali ”have a significantly detrimental impact on an individual’s quality of life.” UFAW påpeger ligeledes atIt would seem relatively easy for cat breeding governing bodies around the world to adopt a policy of banning registration, showing and breeding of cats that fall within profound or extreme categories.” (ufaw)

UFAWs forslag om et forbud i forhold til ekstrem avl er bestemt ikke en ny tanke. Eksempeltvist kunne man d. 11.12.1994 læse i den britiske avis Sunday Express at “Judges at the 1994 National Cat Show at Olympia were so concerned by the increase in breeding extremely freakish cats that they voted to ban the Over-Typed Persian from competing. Other previously banned mutant breeds include […] the Peke-faced Persian, whose face is so flat that its eyes and sinuses are deformed […] one breeder at the 1994 show claimed that 90 per cent of Persians, whether they’re ultras or not, have blocked tear ducts.”

At eksempelvis FIFé ikke har reageret, eller i hvert fald ikke har reageret tydeligere overfor ekstremttypningen af den moderne perser, når kritikken og bekymringerne vedrørende den moderne persers overordnet sundhed og trivsel ikke er ny, og da der i dag ligger en del veldokumenteret forskning, som påpeger massive sundhedskonsekvenser for katten, kan virke underligt. Langt underligere bliver det dog, da FIFé i dag faktisk har en ret klar og ganske etisk i orden holdning til ekstremer inden for katteracer. I FIFés regler for etisk opdræt, FIFé Breeding & Registration Rules fra d. 01. 01. 2018 skriver FIFé selv under punkt 3.6.3 at: ”FIFe will not support or encourage breeding with cats suffering from congenital abnormalities” FIFé nævner selv, at dette bl.a. kunne være en kat med en tå for meget eller for lidt. At påstå at de moderne perseres kraniedeformiteter ikke er en sådan abnormalitet, der langt overskrider en ekstra tå i sundhedsmæssige konsekvenser for katte, vil være direkte latterligt ikke mindst set i lyst af den ovennævnte forsknings resultater.

FIFé har endda selv løsningsforslag til, hvad der skal gøres for at komme medfødte abnormaliteter til livs. FIFé skriver selv i samme punkt, at katte med medfødte abnormaliteter ikke må benyttes i avl, ikke må sælges til avl og ikke må belønnes på udstillinger. Desværre følger hverken FIFé selv, underklubberne, dommere eller opdrætter disse regler i forhold til den moderne perser. Hvorfor egentlig ikke?

FIFé skriver desuden i punkt 3.5.2, at klubben ikke vil godkende nogle nye racer, der er kendetegnet ved medfødte abnormaliteter eller andre medfødte kendetegn, der udgør en risiko for kattens helbred og mulighed for at leve et normalt katteliv.

Også Felis Danica har en række glimrende og anvendelige avlsanbefalinger, som burde komme det fremtidige opdræt af persere til gode, og som burde have umuliggjort den ekstremisering af racen, der i dag ses hos den moderne perser. Felis Danica skriver blandt andet, at det ikke anbefales at bruge katte med bl.a. ”øjne som er unaturligt store og fremtrædende” i avl. Det er fuldstændig indiskutabelt at den moderne perser bl.a. er kendetegnet ved øjne, som er unaturligt store. Desuden anbefaler Felis Danica ej heller, at man anvender katte med kendte øjensygdomme, hvilket bl.a. epihora er, i videre avl. Felis Danica fraråder desuden på det kraftigste at anvende katte med hydrocephalus i videre avl. Som skrevet ovenfor viste undersøgelsen The Relationship between Brachycephalic Head Features in Modern Persian Cats and Dysmorphologies of the Skull and Internal Hydrocephalus netop, at der er en direkte og tydeligt sammenhæng mellem graden af brachycephali og risikoen for at katten lider af hydrocephalus.

Samme undersøgelse påpegede, som ovenfor nævnt, ligeledes at de ekstremttypede/moderne persere i bekymrende grad viste sig at have deforme og tilmed ufuldstændige kranier, og Felis Danica forbyder da også at anvende katte i avl med ”Enhver fordybning, fremspring eller spalte i kraniet”. Man kan, måske for nogle opdrættere, meget belejligt ikke se disse huller mm. med det blotte øje, og da der ingen krav er om scanninger eller andre undersøgelser, som kan afdække dette, kan anvendelsen af katte med disse deformiteter stadig benyttes i opdræt. Man kunne måske også spørge sig selv, om et så sammenpresset kranie som de moderne persere i dag er udstyret med, et kranie der er så sammenpresset, at næsebenet presses ind i kraniets hulrum, ikke er en ekstrem udgave af en sådan fordybning? (Felis Danicas generelle avlsanbefalinger)

Herudover anbefaler Felis Danica, at man selekterer efter katte uden vejrtrækningsvanskeligheder ikraft af eksempeltvist ”grynten, øget tendens til at blive forpustet ved leg, og at katten må holde pauser når den spiser” (Felis Danicas racespecifikke avlsanbefalinger for Perser (PER) og Exotic (EXO)). Desværre er der ingen krav om test i forhold til perserens vejrtrækningsevne, hvilket må siges at være bemærkelsesværdigt set i forhold til den moderne persers fysiske fremtoning og konsekvenserne af BAOS.

Herudover anbefaler Felis Danica ligeledes, at man ikke anvender katte med løbeøjne/epiphora i videre opdræt. Forholder man denne anbefaling til fundene i undersøgelsen Brachycephalic feline noses – CT and anatomical study of the relationship between head conformation and the nasolacrimal drainage system, som påpeger en tydelig kausal sammenhæng imellem graden af brachycephali og graden af epiphora, må anbefalingen altså også her være at undlade at opdrætte persere med stærk og ekstrem grad af brachycephali. (Felis Danicas racespecifikke avlsanbefalinger for Perser (PER) og Exotic (EXO)).

Man forsøgte fra Felis Danicas side faktisk i 2017 at få indført krav om, at en dyrlæge skulle vurdere den enkelte perserens vejrtrækningsevne og generelle sundhed, før denne kunne anvendes i avl. Dette forslag mødte dog så massiv kritik fra perseropdrættere, som mente, at de var mere kompetente til at vurdere deres kattes sundhed end en dyrlæge, så forslaget blev beklageligvist taget af bordet igen.

Men hvorfor håndhæves Felis Danicas regler og anbefalinger ikke i højre grad end det ses i dag? og hvorfor ikke lade FIFés glimrende etiske overvejelser og bestemmelser komme de allerede eksisterende racer til hjælp? Lider en moderne perser da mindre, fordi den er en del af en allerede eksisterende race? Har vi bare vænnet os til, at perseren ser sådan ud, og derfor overser hvor ekstrem en moderne perser faktisk er? Har perserfolket i dag så meget magt i klubberne, at man fra klubbens side er bange for at konfrontere dem? Har de ligeledes så meget magt at de kan lukke munden på dyrlægerne? Uanset hvad svarene måtte være herpå, har man i hvert fald skabt en let måde at diskriminere imod nye racer, alt imens man ikke evner at løse den opgave, der ligger i at stoppe ekstremtypningen af allerede eksisterende racer, som allerede i dag lever med alvorlige sundhedskonsekvenser som følge af dette.

Når man læser i bogen Perser og Exotic udgivet af Felis Danica, kunne man få den tanke, at de tidligere nævnte undersøgelser er det pure opspind eller i hvert fald at man fra klubbens og/eller opdrætteres side ikke ønsker at erkende de alvorlige sundhedskonsekvenser ekstremavlen kan medføre. For hvad man i denne bog kan læse synes at stå som en næsten grotesk kontrast til, hvad forskere og dyrlæger påpeger igennem veldokumenterede undersøgelser. I boget kan man læse at ”For perseren har der været en slange i paradis, som desværre stadig spørger… I medierne har der tidligere vært en helt urimelig hetz mod perseren. En hetz som var bygget på usagligt og udokumenteret grundlag… Det virkede mest af alt som om, at nogle dyreværnsforeninger og nogle dyrlæger gerne ville profilere sig… Således blev problemet med de usunde peek-face persere stille og roligt løst af opdrættere, dommere og katteorganisationerne selv. Der blev stadig avlet målrettet efter korte næser, men sundheden fik højeste prioritet. Desværre møder perserejerene stadig fordomsfulde folk, der engang har set en perser med våde rander under øjnene og engang læst noget i en avis og fuld og fast stoler på mediernes hurtige konklusioner… Det er ærgerligt at simpel uvidenhed har ført så mange misforståelser og negativ omtale med sig.” (Felis Danica 2005, Perser og Exotic s. 8-9) Man kan yderligere på side 8 læse at det er en MYTE at ”Det er synd de har korte næser” og at det er FAKTA at ”Perserne har aldrig været så gennemsnitligt sunde og velfungerende, som efter næserne er blevet meget korte. Perserne spiser, føder, leger, lever og trives som alle andre katte.” (Felis Danica 2005, Perser og Exotic s. 8)

Den uafhængige organisation International Cat Care der bl.a. har en mængde dyrlæger og specialister tilknyttet skriver således om det fortsatte opdræt af moderne/ekstremttypede persere:

”International Cat Care believe that it is unethical to deliberately breed cats with such malformed skulls that the health of the cat suffers. We believe breeders, breed clubs and associations and cat show judges all have an overriding responsibility to ensure the cats that are bred are as healthy as possible. As such, severely brachycephalic cats should not be bred from and every attempt should be made to breed cats with a conformation that is not detrimental to their health.”(icatcare2)

Vores mål & Mission:

Hos Nosey Paws er vores mål med opdrættet dels at bevare og forbedre de oprindelige klassiske perserlinjer og dels at lave sunde persere uden de ovennævnte lidelser, der knytter sig til ekstremttypede /moderne persere og persere, som reelt er opdrættet efter både FIFes samt Felis Danicas avlsanbefaliger. Perserne hos os er fri for ovennævnte øjn- tand og luftvejssygdomme samt uden neurologiske skader som følge af et sammenpresset kranie.

Vores katte er af en type der i høj grad stemmer overens med, hvordan perseren så ud før man begyndte at ekstremisere denne, og de lever stadig op til FIFés skrevne racestandart for perseren, som vel og mærket ikke er ændret siden alle persere så ud som vores gør i dag.

Her over ses katten Willowglen Rouge Etoile fra starten af 1970erne* samt Nosey Paws Buffy Summers fra 2017.

Vi ønsker at skabe og bibeholde en mulighed for fortsat at have perserkatte med deres karakteristiske venlige og milde temperament og oprindelige, smukke og søde udseende og samtidig være fri for at støtte ekstremavlen inden for racen med de ulemper denne kan medfører for kattene. Kort og godt ønsker vi at bibeholde og skabe et etisk ansvarligt alternativ til den moderne perser, som fortsat indeholder alle perserens værdier og fortrinligheder og ingen af den ekstremttypede/moderne persers gener og sundhedsrisici.

Jeg vil lade administrerende direktør for organisationen International Cat Care, Claire Bessant, få det sidste ord i denne artikel med håbet om, at de gode argumenter, veldokumenteret forskning, ansvarlig avl, medfølelse og etiske refleksioner vil sejre i debatten om den moderne perser, og med håbet om at det bliver tydeligt, at der er et sundt alternativ til de ekstremttypede persere – nemlig de originale persere af klassiske linjer.

’It is very depressing to see the life which has been deliberately dealt to some breeds of cats because of a human desire to develop a certain look. I urge cat lovers to speak out and help others to understand that this is not something we should be doing to cats, and not something we should be tolerating. One of the best and most beautifully naturally designed animals – the cat – would not normally have any of these problems; we have created them through selective breeding. We should not be encouraging people to breed these cats by calling them ‘cute’, by being amused at their facial characteristics, or by the fact that they snore – rather we need to understand that this is human intervention that is wholly detrimental to the welfare of the cats and is simply cruel. International Cat Care takes an ethical view of all cat breeds and our website (http://icatcare.org/advice/cat-breeds) outlines the problems that exist for some breeds, including very flat-faced cats in the Persians and Exotic breeds. Our stance is that we should never deliberately breed cats for any feature or characteristic that impairs their welfare.’ (icatcare)

Referencer:

*En tak til Cute&Classic  for lån af billeder 

Close Menu