Om os

Katteriet Nosey Paws startede i 2016 og er på nuværende tidspunkt et ud af Danmarks to aktive opdræt af persere af klassiske linjer.

Målet med stiftelsen af Nosey Paws er, både at bevare og forbedre de gamle klassiske/originale perserlinjer, samt at  udbrede kendskabet til dem og til perserens historie og udvikling. Derudover ønsker vi at være med til at skabe fysisk og psykisk sunde og harmoniske katte og sidst men ikke mindst ønsker vi at bevare et alternativ til den moderne perser, som afspejler tendensen til en ekstrem fortolkning af racens standart.

Som konsekvens af vores fokus på at skabe sunde katte bliver kattene her testet for HCM (hjerte), PKD (nyrer), HD (hofter), FIV (katte-aids), FeLV (katte-leukæmi), BAER (hvide katte – hørelse), BAOS (vejrtrækningsproblemer) samt Epiphora (løbeøjne).

Alle kattene her indgår som en naturlig del af hverdagen i én harmonisk gruppe. Alle kattene har ubegrænset adgang til hele vores hjem og har samtidig mulighed for at komme ud i vores kattesikrede have. Kattene her er ikke fritløberkatte.

.

Bag Nosey Paws står Jesper og Camilla

Jesper er professionsbachelor i pædagogik og Camilla er Cand. Mag i Læring og Forandringsprocesser samt professionsbachelor i pædagogik.

Vi har begge haft katte hele livet og Camilla er vokset på med klassisk perser dengang der ikke var noget der ned moderne linjer. Vi har desuden arbejdet med katte bl.a. i kraft af frivilligt arbejde på katteinternat samt opfostring og pleje af moderløsekillinger (vi er godkendt plejefamilie til dette).

Ud over os og kattene deler vi også hjem med hundene Cleo (Malteser fra 2004) og Salik (Eurohound fra 2011)

Close Menu