Nosey Paws Rupert Giles

Giles er den sødeste og mildeste kat man kan forestille sig. Han er meget interesseret i kontakt og hvis det stod til ham, brugte man alle døgnets timer sammen med ham. Giles er en meget vokal kat og svarer altid meget høfligt når man taler til ham. Han har det sødeste lille miav man kan forestille sig.

Når søde Giles leger foregår det altid meget hensynsfuldt og man kan være sikker på det ikke er Giles, som laver ballade.  

Giles har fundet sin helt egen og helt fantastisk familie, hvor vi ved, han vil få et dejligt katteliv med rigtig søde mennesker omkring sig.

Giles 7 måneder

Da killingerne blev 7 måneder gamle tog vi turen til sjælland for at besøge dem og deres familier.

Giles bor i et stort dejligt hus, med haveadgang og med sin søde familie, som ud over menneskene også tæller en dejlig lille hund, så Giles kommer bestemt ikke til at kede sig.

Det var en stor fornøjelse at møde Giles igen. Han havde udviklet sig så fint. Hans pels var smuk og meget fornuftig mængdemæssigt og havde fået en tydelig smuk farve. Både hans elegante og fine ydre samt hans enormt søde og milde temperament mindede meget om hans mor Impala.

Da vi ankom kom Giles stille og roligt hen og hilste på os og miavede som han altid har gjort. Vi fik lov at nusse og hygge lidt inden Giles lagde sig i skyggen og observerede os. Han var som altid en virkelig dejlig kat og en stor fornøjelse at møde igen.

Close Menu